Denne liste er udarbejdet af Medierødderne i perioden 24.april – 27. maj 2009 og præsenteret på et møde med Bertel Haarder den 16. juni 2009.
1. Lad elever lære elever om nettet og få børn til at dele deres gode/dårlige oplevelser med hinanden, deres forældre og lærere
2. Alle lærere på alle skoler skal have kursus i internettets muligheder og computerfærdigheder, og lærerne på skolerne skal bruge nettet mere i undervisningen
3. Et bedre og fornyet skolekom, som man har lyst til at bruge, med f.eks. elevforum og lærerforum. Og mulighed for at aflevere opgaver, skrive noter osv. digitalt (men ikke for meget)
4. Lav flere fag i internetsikkerhed om 1) Brug af IT udstyr og sikring af sin computer og mobil mod misbrug 2) At opføre sig ordentligt på nettet og at kommunikere med hinanden på nettet. Desuden skal alle have et IT og internetsikkerhedsforløb 4 timer om måneden i et halvt år – en gang i indskolingen, en gang på mellemtrinnet, og en gang i udskolingen
5. Hvis man sætter filter op på skolen, skal man fortælle eleverne hvorfor
6. Computerne skal være lidt mere up to date og hurtigere, så man f.eks. ikke skal bruge så lang tid på at logge sig på netværket
7. Der skal være trådløs internetforbindelse på alle skoler tilgængeligt for alle med hjælp til, hvordan man tilslutter sig nettet
8. Skift alle gamle tavler ud med elektroniske tavler
9. Lav en regel om, at lærerne ikke må blive ”Facebook”- venner med eleverne og omvendt

Tak til Bertel Haarder og de andre deltagere på mødet for feedback på vores liste den 16. juni 2009.







[...] See the complete list of recommendations here. [...]