Hej, jeg hedder Olivia og er 14 år gammel. I efterårsferien var jeg i Bruxelles, hvor jeg, sammen med unge fra 30 EU lande deltog i SIF/YEP – Safer internet Forum/Youth European Panel. Det var en oplevelse for livstid! Jeg var der i fire dage, i de første to dage var det YEP. Der var det kun os unge, de voksne vi havde med og de voksne, der stod for ungdomspanelet, der var der. Det var en slags forberedelse til Safer Internet Forum, som foregik de sidste to dage. På SIF’en, var der også politikere og industri. Jeg synes det var en rigtig god måde at gøre det på, da vi fandt ud af hvilke ting vi syntes var vigtige at få igennem på SIF’en. Jeg kunne også godt lide blandingen af kun at snakke med andre unge, men også med voksne der arbejder med internettet, og vidste en hel masse om det.

På YEP’en blev der diskuteret en hel masse forskellige ting. Da vi alle var ankommet til hotellet, havde vi nogle icebreaker aktiviteter. Vi spillede en masse forskellige lidt anderledes spil, hvor vi skulle udfordre hinanden i de forskellige spil. Jeg synes det var en rigtig god idé, da vi fik grinet sammen, lært hinanden lidt at kende, og lærte hinandens navne. Det havde ikke så meget med internettet at gøre, men det gjorde at det blev nemmere at åbne sig op for de andre resten af ugen. Bagefter begyndte vi at diskutere nogle forskellige situationer og problemer eller ting, der kunne blive et problem, alle omkring internettet. Der blev snakket frem og tilbage, vi var faktisk rimelig enige, men vi kunne mærke, at vi var fra forskellige lande. Vi snakkede lidt om, at det faktisk er et rigtig stort problem, at der er forskellige regler i de forskellige lande. Internettet er jo globalt, og det er jo også internettet man bruger til at snakke med folk fra andre lande. Hvis nu en fra f.eks. Tyskland bliver mobbet på internettet af en fra f.eks. Polen, og det måske ikke er de samme regler, der gælder i de to lande, hvilke regler gælder så i den pågældende situation? Så vi snakkede lidt om, at der skal laves nogle overordnede regler, også selvom det kan være rigtig svært. Så det er et af de problemer, jeg mener, vi skal have løst.

En af de ting, der blev snakket mest om over hele ugen, var “education, education and education”. Vi blev enige om, i hvert fald os unge, at hvis vi skal have et bedre internet, bliver vi nødt til at uddanne ALLE! Både unge, børn og voksne. Nogle tror, at det kun er børn og de unge, der skal uddannes, men det er det altså ikke. Mange unge ved faktisk mere om internettet, end deres forældre, fordi de er vokset op med det, mens det er noget nyt for deres forældre. Jeg tror også, at mange af de voksne, der er bange for internettet, er det fordi det er noget nyt for dem, og at det hele er gået så hurtigt. Derfor tror jeg, at alle skal uddannes omkring internettet. Jeg tror også, at hvis vi skal have mindre mobning på internettet, skal man uddanne børn/unge i stedet for at prøve at kontrollere dem. Jeg så også meget gerne, at internetopførsel blev en del af undervisningen i folkeskolen. Det er sådan en stor del af vores fremtid, så jeg tror, at det vil give godt på lang sigt at bruge nogle timer om måneden på at lære eleverne om internettet, dets muligheder og hvordan man skal opføre sig. Det er vigtigt, at de lærere, som skal undervise eleverne, har været igennem en eller anden form for ekstra uddannelse, da det er rigtig vigtigt, at det er en kompetent lærer.

I Bruxelles arbejdede vi med en lærer ved navn Ollie Bray. Han var det man kalder en inspirerende og meget dygtig lærer. En af dagene på YEP’en skulle vi lave et produkt, som vi mente kunne gøre internettet bedre. Det kommer jeg tilbage til. Men i den sammenhæng, holdt Ollie et oplæg, om hvad man skulle tænke på, og hvordan man kunne gøre. Han fangede os alle sammen, og selvom han ikke snakkede ret længe, lærte man en masse og fik en masse respekt for ham. Jeg tror, at hvis en lærer som ham, kan fortælle unge, hvordan man skal behandle andre, vil mange faktisk høre efter. I Bruxelles var der en helt masse forskellige mennesker, der holdt oplæg om forskellige ting. Det beviste virkelig hvor stor forskel, der er på oplægsholdere, og hvor spændende det blev. Nogle gange, kunne jeg slet ikke holde koncentrationen og høre efter, mens jeg andre gange bare sad helt tryllebundet og lyttede. Derfor er det meget vigtigt, hvem der underviser. Jeg tror, at den bedste løsning er, at det er nogle der er uddannede til det, som rejser rundt på skolerne, kombineret med noget undervisning af skolens lærere. Red Barnet har flere gange været forbi min gamle skole, hvor nogle der var uddannede til det, fortalte os om internettet, og fik os til selv at reflektere over nogle forskellige situationer. Det synes jeg var rigtig godt, så for at få et bedre internet, synes jeg der skal være meget mere undervisning i det. Jeg tror også, at en ide kunne være, at de ældste elever, skulle undervise de yngre i internetopførsel, det er der flere grunde til. For det første lytter børn meget mere, hvis det er unge, der fortæller i stedet for voksne. For det andet får man de ældre elever til at tage stilling til, hvad der er vigtigt, og hvordan man bedst formidler det videre.

Den anden dag på YEP’en, var vi ude på noget der hedder, Future School Lap. Der skulle vi i grupper skabe en app, eller noget i den stil som kunne hjælpe til et bedre internet for børn og unge. Vi havde faktisk alle sammen lavet enten noget spilagtigt, eller noget der hjalp børn med deres privatindstillinger. Vi snakkede lidt om det, og vi mente, at børn har brug for hjælp til at lave deres privatindstillinger, så de ved hvordan man skal gøre. Vi fandt også frem til, at den bedste måde at lære børn noget er med spil. De lærer meget mere ved at prøve selv, end bare at få det fortalt.

Den første dag på SIF’en, sagde en mand ved navn Andrew Keen, at de voksne ved mere end os unge, og at vi tror, at vi ved mere, end vi egentlig ved. Ved mit bord sad vi og kiggede lidt mærkeligt på hinanden, så jeg rakte hånden op, og fortalte ham, at det var jeg altså ikke rigtig enig i. De voksne, der var der til SIF’en, er det helt sikkert, men de repræsenterer altså ikke alle voksne. Han svarede mig, at jeg nok ikke ville blive glad for at høre det, men at han havde ret, og så var debatten færdig… Jeg følte lidt, at han talte ned til mig, på den måde han snakkede til mig på, og det irriterede mig rigtig meget, men ja sådan var det.

Jeg fik dog en god ting ud af det, jeg fandt ud af at jeg virkelig tror på, at forældre også har brug for undervisning i internetbrug. Både i hvad der er okay at skrive (det har jeg i flere tilfælde oplevet, at nogle voksne ikke kan finde ud af), hvordan man håndterer problemer, og hvordan man får styr på sine privatindstillinger og andre ting i den stil.   For mange voksne er internet helt nyt, og det kan være meget skræmmende. Derfor tror jeg også, at der er brug for uddannelse til de voksne, selvom de måske ikke selv tror på, at det er nødvendigt. En anden god grund til at forældre skal undervises er, så de kan hjælpe deres børn med eventuelle internetproblemer, ligesom de hjælper os i det virkelige liv. For os unge er det virtuelle og det virkelige liv det samme, derfor er det også vigtigt, at vores forældre kan hjælpe os i det virtuelle. Det tror jeg mange forældre mangler undervisning i, før de kan, da de ikke har den samme erfaring, som de har i det virkelige liv. De skal også lære at forstå, at det er det samme for os, og hvordan de kan hjælpe os. Jeg tror også på, at forældre skal være sammen med deres mindre børn på internettet, så de gør noget sammen. Barnet skaber et bånd mellem dem selv, internettet og deres forældre, som kan være en kæmpe fordel, hvis der opstår problemer senere hen og det kan hjælpe barnet med at få en god opførsel på internettet.

Ud over den ene gang på SIF (oplæg ved Andrew Keen, red.) , hvor jeg ikke følte mig hørt, oplevede jeg virkelig, at de voksne lyttede til, hvad vi unge havde at sige, og samtidig gav de deres input. Det var super dejligt, da de også kunne sætte et andet perspektiv på, hvilket kunne gøre at man fandt ud af, at det måske ikke var ligesom man havde troet, og fik en lidt anden holdning, der stadig var 100% ens egen. Jeg har altid syntes, at det er super spændende at diskutere med politikere og industrien, da de har en masse erfaring, men nogle gange synes jeg, at de ser lidt firkantet på det hele, og der kan det være rigtig fedt at komme ind som ung og blive hørt.Vi er på internettet hele tiden, og derfor har vi en masse erfaring omkring det.

Jeg tror på, at unge skal være med til at forme internettet, vi kan ikke gøre det alene, men det skal være et samarbejde, som vi skal være en del af, da vi er fremtiden!

Reklamer

Dansk IGF 2013

Posted: november 5, 2013 in Uncategorized

Alexander Andrew på 16 år deltog i dette års Danske Internet Governance Forum. Her er hans oplevelse af dagen. 

Dagen startede på Copenhagen Buisness School klokken 9. Man fik udleveret sit navneskilt, og en deltagerliste. Efter det var der nogle introduktionstaler af forskellige folk blandt andet en mand fra google. Intro-talerne varede ca. en time, efter dem blev IGF splittet op i 5 forskellige workshops. Jeg var med til workshop nummer 3. Emnet for workshop 3 var ”Global Internet Governance Outlook”. Workshoppen varede ca 1 time og 30 minutter. Det meste af tiden gik dog med at panelisterne ”introducerede” dem selv, der var kun ca 30 minutter tilbage til at stille spørgsmål i, hvilket jeg synes var ret arveligt, eftersom jeg havde en del spørgsmål, jeg ikke fik tid til at stille. Det der for det meste blev talt om til workshoppen var, hvordan en del organisationer, som styrer forskellige dele af internettet, bliver nødt til at blive mere globale, eftersom næsten alle disse organisationer er baseret i USA. Der blev blandt andet talt om ICANN, og hvordan der nu endelig er blevet mulighed for at registrere nye top level domainer (ting som .com .net osv). Der blev også talt i små mængder om NSA og PRISM skandalen. Der var en del tale om, hvordan det var imod menneskerettigheder osv, men som jeg også fremhævede med mit spørgsmål ”Hvordan har i tænkt jer at få USA til at være med på alle de her idéer?” er der ikke rigtig så meget vi kan gøre her i Danmark, udover at prøve at lave nogle internet service virksomheder i EU. Konferencen sluttede med en opsummering af de forskellige workshops, og så skulle Albert også opsummere hvad os børn og unge havde fået ud af konferencen. Efter noget frokost/networking på konferencen inviterede Jon fra Red Barnet os på cafe, det var meget hyggeligt. Efter cafe tog jeg afsked med folk, og tog hjem.

Institut for Menneskerettigheder, DR, Berlingske Media, Forbrugerrådet og Medierådet for Børn og Unge er i 2013 gået sammen om at sætte spot de unges offentlige og private liv på de sociale medier.  Første initiativ i indsatsen har været at kortlægge via en repræsentativ undersøgelse de unge og deres forældres brug af sociale medier, deres håndtering af privatlivet, når de bruger disse, og deres holdninger og bekymringer i forhold til privatlivets nye vilkår på de sociale medier. Se mere her

På Social Media Week blev emnet debatteret ved et ungepanel.


Medierådet for Børn og Unge, DI ITEK, Institut for Menneskerettigheder, Forbrugerrådet og Red Barnet inviterede til paneldebat ved det nationale Internet Governance Forum, hvor medlemmer fra kulturminister Uffe Elbæks unge rådgivningspanel debatterede internettets udvikling og udfordringer med førende eksperter.

Alexander, Albert og Sebastian fra Medierådets ungdomspanel deltog i den nordiske ungdomsdelegation, som med udfordrende spørgsmål og krav til industrien og beslutningstagerne, i juni måned deltog i det europæiske internet governance forum EURODIG.

Se, hvad de havde at sige her: Nordic Youth Delegation Says…

På Sikker Internet Dag d. 7. februar 2012 blev 71 unge inviteret til at komme med deres bud på udfordringer og visioner i den digitale tidsalder. Det foregik under overskriften ’Fear og Missing Out! Eller bare en ny måde at være menneske på? Hensigten var at få indblik i de unges holdninger, meninger og oplevelser med de digitale medier. Det kom der en masse spændende produktioner ud af under dagens workshops, som blev sat til ærlig og kritisk debat ved den efterfølgende premiere og paneldebat om eftermiddagen. Læs rapporten fra dagen her: report_the_safer_internet_day_2012_samlet 

Mit navn er Albert, jeg er 14 år gammel – og har været i Medierødderne i omkring et år. Jeg havde æren at repræsentere Danmark ved ’Safer Internet Forum 2011’

Turen startede den 18. oktober – tideligt om morgenen – min mor og jeg trådte op i lufthavnen, og satte kursen mod Luxembourg.

Luxembourg er et meget lille land. Faktisk er hele landet ligeså stort som Region Hovedstaden. Efter landingen blev vi mødt af en ’moderator’, hun fulgte os op til en restaurant, hvor vi spiste morgenmad sammen med halvdelen af forsamlingen. Jeg faldt hurtigt i snak med især en dreng fra Letland, en pige fra Finland og en anden pige fra Spanien.

Vi fulgtes herefter hen til en bus der holdte og ventede på os. Bussen kørte os hen til det vandrehjem, hvor de unge deltagere skulle bo. Forældrene og ’børnene’ spiste frokost her sammen, hvorefter forældrene blev kørt til deres hotel i en anden bus.

Vi samledes oppe i et ’forsamlingsrum’, hvor vi skulle lave en masse ’teamworking aktiviteter’ – alle mulige lege for at få folk til at snakke med hinanden – og hvilken succes! Jeg tror, at alle kom på talefod efter dette.

Dagen efter var vi til en forberedelsessession til det store møde om tors- og fredagen. Jeg blev placeret på holdet om ’online reputation’ og ’Policy-making through youth participation’. Herefter en GPS-safari/GPS-coaching. Det fungere således, at man med en håndholdt GPS skal finde rundt i Luxembourg (i grupper). Endnu en vellykket teambuilding aktivitet, og det hele afsluttet med en gang tovtrækning!

Herefter endnu en forberedelsessessions til selve ’Safer Internet Forum’.

Torsdag morgen blev vi hentet af nogle busser, der kørte os til Jean Monnet bygningen, som er EU’s sæde i Luxembourg.

Vi deltes der i vores respektive grupper, og blev fordelt ud på forskellige workshops. Jeg kom på en, der handlede om iPad’s – og ’online reputation’ – det var meget sjovt, selvom jeg hellere ville have været inde til en paneldebat. Vi lavede en animeret film om ’online reputation’ – det var nu også meget sjovt. Herefter blev vi kørt til et stort shopping center, hvor jeg købte rigtigt meget chokolade (en billig ting i Luxembourg). Efter dette en middag sammen med forældre og– og så hjem og sove.

Næste morgen var den sidste dag – og vi blev igen kørt fra vandrehjemmet til Jean Monnet bygningen. Her byttede vi rundt på aktiviteterne således, at dem, der var på ’workshopsne’ dagen før, skulle til paneldebatterne i dag. Jeg sad i en paneldebat, som Camilla modererede. Vi snakkede og snakkede, og før man vidste det var en herlig tur ovre. Offentlig transport gennem Luxembourg med resten af ungepanelet (og deres forældre) til lufthavnen, og før man vidste af det var man tilbage i København.

Når jeg tænker tilbage på det – var det en rigtig god tur. Jeg lærte meget – og mødte mange søde mennesker – med mange nationaliteter.

Om Safer Internet Forum (SIF): SIF er et initiativ under Europa Kommissionens Safer Internet Programme. Forummet er en multistakeholder event, hvor en masse repræsentanter fra organisationer, ministerier, universiteter og virksomheder mødes for at snakke internet for børn og unge. I denne anledning inviteres 1 ung fra i alt 30 lande til at deltage og give deres meninger til kende.